Heerup Museet
Kom med på en spændende tur til Heerup Museet, Kirkesvinget 1, i Rødovre. Vi mødes på perronen på Herlev station senest kl. 13 og efter S-togs turen, tager vi bus 9A fra Jyllingevej station, som stopper ganske tæt på museet. Vi forventer at være der kl. 13.30. Entre billet på museet koster 35,- kr. Er også egnet til gangbesværede, der er elevator. Gode muligheder for parkering tæt på, hvis man vælger at køre selv. Vi køber kaffe i cafeen og Jette medbringer kage.
Forårets særudstilling hedder “Det vi skaber – Hasle og Heerup”. Udstillingen er centreret omkring moderskab og skabelsen af nyt liv. Der optræder en lang række af Heerups mor og barn- og familieskildringer. Som kvinde, kunstner og mor er Gudrun Hasle ikke bange for at dokumentere det angstfyldte og besværlige ved moderskabet, og hun gør det med et yderst skarpt blik for, hvordan hendes egen historie fletter sig ud og ind af en historisk og kulturel forståelse af moderskabet. Se evt. mere på www.heerup.dk/udstilling/gudrun-hasle-henry-heerup/

