Turen går til Kamma Rahbeks Hus på Frederiksberg
Husk tilmelding via “kontakt os” på vores hjemmeside, senest 21/8 til turen går til Frederiksberg. Vi skal besøge Kamma Rahbeks hus, hvor mange gamle guldalder berømtheder har haft deres gang.
Vi mødes kl. 12.00 på Herlev St., afgang kl 12.12 med toget der kører til Valby St. Herfra med bus 18 kl.12.39 mod Emdrup Torv. Vi stiger af ved Kammasvej/Pile Allé og går de ca. 125 m til haven/Orangeriet.
Menuen kan ses på www.Frederiksbergmuseerne.dk under Orangeriet. Kan bestilles til mødet d. 13/8, eller send en besked via “kontakt os” knappen på vores hjemmeside, senest 21/8.
Kamma Rahbek levede fra 1775-1829 og var en stor dansk kulturpersonlighed. Hun blev især kendt for sine saloner i Bakkehuset, hvor hun boede sammen med sin mand Knud Lyne Rahbek, han var litteratur- og teateranmelder, professor i æstetik og teaterdirektør.
Kamma Rahbek havde også anlagt en meget romantisk have, her ligger også et nyere orangeri som fungerer som frokost restaurant i sommerhalvåret.
Ved fælles tilmelding og med flere end 10 personer kan købes gruppebillet til 60 kr. pr. person (lige nu er vi 15).