Turen går til Hundested tilmelding nu
Da vi har været så heldige at modtage et legat fra Mathilde Dortea Jørgensens fond, går busturen 2. juni 2026 til Hundested.
Vi mødes ved Frivillighuset 2. juni senest kl. 10.30
Vi kører til Hundested, hvor vi spiser frokost kl. 12.00 på Halsnæs Bryghus. Gå ind på deres hjemmeside halsbryg.dk og vælg hvad du vil have at spise.
Send besked på “kontakt” på Blixen klubbens hjemmeside, mellem d. 5. maj og senest 22. maj. Det er det eneste på turen, du skal betale af egen lomme 🙂 og det skal først betales på cafeen. (Ved sent afbud skal maden stadig betales).
Efter frokosten kan I vælge at gå lidt rundt i byen, der er mange små hyggelige forretninger, keramikere, glaspusteri mm.
Vi mødes ved indgangen til Sandskulpturerne, hvor billet, kaffe og kage er inkluderet i turens pris. Temaet for skulpturerne i år er middelalderen. Mødetidspunkt følger på caféen..
Afgang fra Hundested kl. 16 (samme sted som vi ankom til om formiddagen), forventet hjemkomst kl. 17.20
“Vi beder bare guderne om godt vejr (Kim Larsen)”. Vi glæder os og håber, vi får en rigtig god tur, hvor ALLE kan deltage – også jer der bruger rollator – så husk at melde jer til senest 22. maj.
Foto af sandskulpturen af Karen Blixen taget af Jette Wolter

